Mejeri & iscreme

Et globalt massivt og voksende marked med nye trends.

Mejeri- og iscremeproducenter er underlagt et stadigt stigende pres med hensyn til at levere en konstant strøm af nye og fantasifulde produkter af høj kvalitet og samtidig opfylde de strenge krav, der stilles til sanitære løsninger.

Vi designer, konstruerer og leverer komplette anlæg, proceslinjer og udstyr til behandling af frisk råmælk eller rekombineret mælk i de forskellige procesapplikationer og parametre.

Vores ekspertise omfatter projektstyring, montage af anlæg, aflevering/idriftsættelse og eftersalgsservice. Mejeriteknologien, vi anvender, er designet og udviklet til at opfylde de strenge krav, der stilles til hygiejne, fødevaresikkerhed og kvalitetssikring samtidig med, at den fungerer effektivt og bæredygtigt.

I kraft af vores erfaring og knowhow er vi en seriøs og kompetent samarbejdspartner, der i tæt samarbejde med vores kunder udvikler optimale løsninger, der fuldt ud opfylder forbrugernes strenge krav.

I takt med at mejerierne bliver større og mere avancerede bliver blandt andet fuldautomatiserede CIP-anlæg en vigtig faktor inden for mejeri- og iscremeindustrien.

Et af vores målrettede indsatsområder er netop udviklingen af individuelle CIP-anlæg, der ikke kun opfylder nutidens krav, men som også er udviklet til at møde morgendagens udfordringer.

Inden for mejeri- og iscremeindustrien kan nævnes følgende produktgrupper:

  • Mælk og fløde
  • Rekombineret mælk
  • Yoghurt og fermenterede produkter
  • Smør og smørolie
  • Skæreost og flødeost
  • Iscrememix